CASE

Elis Danmark

Elis er førende inden for service- og rengøringsbranchen. I denne case fortæller to af Elis’ medarbejdere om, hvordan TrapMe fungerer i deres virksomhed – hhv. Anders Kliver, som er Afdelingschef, og Bjørn Wilmars, der er Serviceleder.

Baggrund

Elis er den førende leverandør inden for tekstil-, hygiejne- og facility services i Europa, og de arbejder altid med omtanke for miljøet. Udover Danmark har Elis aktiviteter i 27 andre lande, hvor de i langt de fleste lande også er førende. Hos Elis står CSR og FN’s verdensmål højt på dagsordenen, og i 2019 blev de også den første virksomhed til at modtage blive certificeret inden for FN’s verdensmålscertifikat. Derudover samarbejder Elis kun med leverandører, som lever op til deres CSR-krav. Det indebærer bl.a., at leverandørerne er forpligtede til at arbejde for at forbedre sine standarder for miljøpåvirkning, medarbejdersikkerhed og –sundhed, arbejdstid mm.

“Vi værdsætter meget højt at bruge den tid på kunden, som er nødvendig. Det er at have en god dialog omkring tingene og ikke at diktere, hvad kunden skal gøre, men altid anbefale og så have en forklarende fremgangsmåde over for kunden hele tiden

 

 

Bjørn Wilmars
Elis Danmark

Udfordring

Nogle fælder og værktøjer til skadedyrsbekæmpelse er bedst egnet til enkeltmandsfirmaer, og derfor kan det give problemer, hvis større virksomheder bruger dem til stordrift. Nogle fælder kan være meget følsomme over for andre genstande eller sine omgivelser, og det kan føre til, at de klapper uden fangst. Elis skulle finde et skalerbart og digitalt værktøj til rottebekæmpelse, som kunne fungere til stordrift, og det viste sig at være lidt af en udfordring at finde frem til det rette værktøj.   

”Vi har erfaring fra tidligere med andre fælder, og det er ekstremt vigtigt at vide om fælden er smækket, men også om der er fangst eller ikke. I samarbejdet med Trap-Me er vi lykkedes i at skabe et setup der er skalerbart, og som medarbejderne trives med” siger  Anders Kliver.   

Det kan tære på enhver medarbejders motivation og arbejdsglæde, hvis arbejdsopgaverne vokser hver dag, men man ikke har tid nok til at komme til bunds i dem. Hvis fælderne udsender alarmer, men uden at have fanget en rotte, så har skadedyrsbekæmperen spildt sin tid på at haste ud og tilse dem.   

“Stabiliteten har fyldt så meget, for det er som med en domino-effekt, hvis der en ustabilitet, så har du nogle rådgivere, hvor det fylder for meget i deres hverdag. Et værktøj, kan komme til at overskygge alt i ens hverdag. Dette problem har vi kunne styre helt uden om her ved Elis” siger Bjørn Wilmars.   

Det handler i sidste ende om at udføre et godt stykke arbejde, som Bjørn påpeger, og til det tilføjer Anders:   

“Hvis man går op i sit job og gerne vil bekæmpe skadedyrene, så nytter det ikke noget at rende rundt med en oplevelse af, at værktøjet ikke virker, og man ikke rigtig kan gøre noget ved det. Man skal have styringen for at kunne levere godt i denne her branche”.

Ikke købt et eneste gram gift 

Hos Elis tror de på, at giftfri rottebekæmpelse er vejen frem, og kunderne skal tages med i denne proces og rådgives, hvilket også er derfor Elis’ skadedyrsbekæmpere går under titlen rådgivere. Elis arbejder for det, de tror på, også selvom andre i skadedyrsbranchen måske ryster på hovedet af dem.   

“Vi går op i miljøet, og derfor har vi heller ikke købt et eneste gram rottegift, fordi det ligger i Bjørns DNA, ved jeg, men det ligger også i koncernens DNA. Vi har en kæmpe rolle inden for alt omkring CSR, vi var de første som blev certificeret i FN’s verdensmål, og vi går denne her vej, fordi vi tror på, at rottebekæmpelse kan gøres ordentligt, hvis man er dygtig, og det handler om at have de rigtige mennesker og de rette værktøjer. Det er der, hvor vi gør en forskel,” siger Anders Kliver.  

Det rette værktøj til bekæmpelse skal også være et stabilt værktøj for Elis. TrapMe sikrer en stabil fælde, som kun udsender alarm, når der går en rotte i fælden, og som ikke påvirkes af pludselige rystelser fra omgivelserne. Fælden har en plade, som kræver en minimumsvægt på 35 gram samt en nedadgående bevægelse, før den smækker, hvilket betyder, at selv hvis nogen kom til at skubbe til depotet, ville fælden ikke klappe. Fældernes stabilitet og robusthed gør dem til en skalerbar løsning for Elis.   

”TrapMe fungerer godt for os, fordi vi kan se, når der er en fangst. Den er rigtig nem at betjene og meget holdbar. Det er noget af det, som jeg godt kan lide. Fælden er hurtig at arbejde med, og den giver os de informationer, vi skal bruge. Vi skal ikke gøre noget mere smart, end det er nødvendigt for os at have som skadedyrsbekæmpere, og det synes jeg lidt, at markedet har en tendens til at gøre nogle steder at lave et meget avanceret og smart produkt. Men i bund og grund handler det stadig om, at vi skal have fanget en rotte eller mus, og vi skal vide, hvornår den er fanget. Alt andet er for mig lidt ligegyldigt,” siger Bjørn Wilmars. 

Stabil og tilgængelig samarbejdspartner  

En fælde det er simpel at betjene 

Fælden er egnet til stordrift 

Miljøvenlig rottebekæmpelse med 0% gift