SigFox, Wi-Fi, NBIoT eller LoRa? Udover disse fire netværkstyper er der mange andre netværksteknologier, og det kan være svært at træffe valget om, hvilken en du skal vælge. Vi tager gerne en snak med potentielle kunder om, hvilket netværksteknologi de bør overveje alt efter deres behov og IoT-enheder. I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvornår det giver mening at bruge LoRa, fordele og ulemper samt hvilken netværksteknologi, vi har valgt i TrapMe.  

Hvis du vil vide mere om Sigfox sammenlignet med LoRa, kan du læse dette blogindlæg 

 

Om LoRa

LoRa er én af de netværksteknologierder sender små mængder data over store afstand, og som også går under betegnelsen LPWAN, Low Power Wide Area Network, modsat fx en Wifi løsning som er et Local Area Network. NBIoT og LTE-M er også LPWAN teknologier, men de benytter sig af det mobile (cellularnetværk til kommunikation af data, hvor LoRa et sit eget (ikke cellular) netværk. Et LoRa IoTnetværk består af 4 elementer; sensorer/device, gateways, netværksserver og en applikation-server. Et IoT-produkt kan sende/modtage signaler til/fra de opsatte LoRa gateways. Signalerne kommer videre til en netværksserver, hvorefter de bliver afkodet og sendes videre til et data management system, så brugeren har et overblik over alle data og deres betydning. Hvis dine IoT-produkter skal måle fx hvor meget vandet er faldet/steget i et område, eller hvis du arbejder med energistyring, miljøkontrol eller overvågning, så kan det være, aLoRa ville være en god løsning, idet der i nævnte tilfælde ikke er behov for at sende store mængder data.

En af de markante fordele ved LoRa er, at batterilevetiden på IoT-enhederne ofte er på op mod 10 år, og det kan være en billigere løsning end f.eks. Wi-Fi i nogle tilfælde. Det er også nemmere at flytte rundt på dine IoT-enheder med LoRa i modsætning til f.eks Wi-Fi. Men LoRa kan også være en besværlig og dyr løsning både at opsætte og vedligeholde. LoRa kræver nemlig opsætning af gateways for at styrke signalet, men det er dog ikke altid, at du vil få helt samme dækning som med f.eks. GSM-nettet. En gateway til LoRa-netværket kan sende signal i en radius af omkring 15 km på landet, og i byen måske kun inden for en radius af 1-3 km. Du kan dog også vælge at koble dig på allerede eksisterende LoRa netværk og benytte deres gateways. Så skal dine IoT produkter blot registreres på udbyderens netværk og du kan derved opnå regional dækning og i mindre lande sågar finde en udbyder der kan dække hele landetMen i større lande er det ikke sikkert at samme udbyder kan dække hele landet og det kan derfor blive besværligt at få dine IoT-enheder til at springe fra ét netværk til et nyt netværk hvis du flytter enhederne. LoRa er derfor bedst til brug i situationer hvor du har stationære IoT enheder, og ikke har brug for kontinuerligt at sende data, så hvis du har brug for fx at tracke dine køretøjer, så er LoRa ikke et godt valg. 

Fordelene og ulemperne ved LoRa kan opsummeres til:

Fordele

  • En billig løsning når det er i drift sammenlignet med andre IoT-teknologier  
  • Lang batteri-levetid 
  • Mulighed for at flytte IoT-enheder til en ny lokation  
  • Du kan lave dit eget LoRa netværk og dermed have 100% kontrol over dine data 
  • Datasikkerhed – kræver en krypteringsnøgle for at få adgang til netværket 

Ulemper 

  • Kan kræve flere gateways for at få den rette dækning hvis du vælge at lave dit eget netværk 
  • Kan kun sende små mængder data og i periodiske transmissioner 
  • Kan ikke som standard roame mellem forskellige netværksudbydere, skulle du vælge IKKE at lave dit eget netværk 
  • Kan give få sekunders forsinkelse 

 

Hvilken netværksteknologi bruger TrapMe-fælderne?

Bruger TrapMe-fælderne LoRa-netværket? Vores fælder bruger et LPWA-netværk, men det er ikke LoRa, da det ikke passer til vores produkt og formål. LoRa ville kræve for mange ressourcer for os samt vores kunder i opsætning og vedligeholdelse af netværket. TrapMe-fælderne har et SIM-kort indsat, der bruger GSM-nettet til at finde det stærkeste signal, og det har bedre dækning end LoRa. Derved kan vi sikre, at TrapMe-fælderne giver besked ved fangst døgnet rundt.    

I TrapMe arbejder vi på snart at skifte fra 2G til en LTE-M løsning. Du kan læse mere om LTE-M og NB-IoT, hvis du vil blive klogere på de to typer netværksteknologier 

TrapMe bruger som sagt ikke LoRa, men for andre IoT-enheder er det måske det rette valg. Driver du virksomhed i enkelte lande, og skal dine enheder sende små mængder data over store afstande? Så tjek om LoRa er en mulighed og overvej om det kunne være den rette løsning for dig. Med LoRa kan du ændre lokationerne på dine IoT-enheder, og batterierne kan holde i mange år. I andre sammenhænge vil LoRa skabe for mange komplikationer såsom med vores egen TrapMe-fælde, men i stedet kan GSM-nettet eller en af de andre teknologier være det rette valg. 

Læs mere om connectivity, hvis du vil vide, hvilken netværksteknologi der passer til dine behov

 

 

Kilder: