Tænker du på, hvordan digitalisering kan påvirke dit kommende arbejde som skadedyrsbekæmper? I dette blogindlæg ser vi på, hvordan digital overvågning af gnavere kan gøre dit arbejde lettere, og i modsætning til hvad mange tror, så er digitalisering ikke kommet for at erstatte dit arbejde. Derudover vil vi også afsløre, hvordan TrapMe-fælden nu både kan fange mus og rotter, samt hvordan vores digitale værktøj kan hjælpe dig. Til at starte med vil vi kigge på gnavernes adfærd for at forstå, hvordan dét hænger sammen med digitale fælder.
Forståelse for gnaveradfærd
Ifølge konsulent og ekspert i gnaveradfærd, Bobby Corrigan, er det vigtigt at forstå gnavernes adfærd, hvis du vil have succes som skadedyrsbekæmper. Det er helt essentielt ikke at undervurdere gnavere, da de er meget komplekse dyr. Derudover, så er skadedyrsbekæmpelse og mere end bare at sætte fælder op og håbe på det bedste. En vigtig del af skadedyrsbekæmpelse er først og fremmest grundigt at inspicere et område for at finde ud af, hvor gnaverne med stor sandsynlighed vil løbe i fælden eller lignende. Husmusen søger ofte hen hvor der er varmt, inden den begynder at lede efter mad, og det foretrækker at holde sig tæt på sin rede, så den vil ikke løbe for langt væk. Den brune rotte vil derimod grave sig ned i jorden og har ikke noget imod at løbe langt fra sin rede for at finde mad og vand.
Du kan læse dette blogindlæg om placeringen af musefælder
Hvad har rotteadfærd at gøre med digitale fælder, tænker du måske? Digitale fælder skal ses som et værktøj til at monitorere gnaveraktivitet, da det vil give dig som bekæmper gode forudsætninger for at finde den bedste måde at bekæmpe effektivt på. Det er vigtigt hurtigt at kende omfanget af gnaverproblemet, da du vil have mulighed for at reagere hurtigere og kunne træffe en beslutning om, hvordan gnaverne skal bekæmpes. I nogle tilfælde vil det måske være nødvendigt at installere digitale fælder, men i andre tilfælde skal fælderne måske flyttes. Hvordan kan du fange dem, hvis du ikke ved om du har med rotter eller mus at gøre?
Digitale fælder vil altid give dig et bevis på, hvor og hvornår rotten eller musen er blevet fanget, og derved kan du som bekæmper bruge din tid på selve bekæmpelsesstrategien samt spare tid på at tjekke giftblokke for bidemærker.
Som Bobby Corrigan udtaler:
“Det er vores job at fange dem, og ikke bare vente på at de kommer til os. (…) Så vores udstyr er kun godt, hvis vi forstår at bruge det ordenligt”.
Læs hele artiklen med Bobby Corrigan
Én digital platform til flere produkter
I starten havde vi kun TrapMe-fælden, der var bygget til at fange rotter, men nu har vi tilføjet flere produkter, der alle kan forbindes til vores online TrapMe Portal. Derved giver vi dig 1 digital platform, hvor du kan samle alle dine fælder til gnavere (både rotter og mus) og have et overblik over gnaveraktivitet på alle enheder.
Et af de nye produkter er JERRY – en digital musefælde der kan fange to mus i én fælde. Du kan bruge lige den netværksforbindelse, du ønsker – uanset om du ønsker Wi-Fi, NB-IoT, LoRa eller Sigfox. JERRY, den digitale musefælde, kan opsættes indenfor og udenfor, og du kan sætte den op i trænge kroge, hvor det er svært at komme til at tjekke fælden så ofte. JERRY er hurtig at sætte op, nem at finde ud af og sender troværdige alarmer, når der er fangst. Fælden egner sig især til brug i fødevareindustrien og andre produktionsvirksomheder såsom facility management. Du har mulighed for at bruge Wi-Fi til at sende data til TrapMe serverne, og du kan derfor benytte JERRY uden at skulle betale ekstra for netværksforbindelse.
Der er også et andet nyt produkt til dig, som er glad for vores TrapMe Rottefælde, men også gerne vil kunne fange mus, og som ikke har brug for at skifte netværksforbindelse – du kan lave TrapMe Rottefælden om til en TrapMe Musefælde ved at benytte vores TrapMe Muse Add-on. Denne Muse Add-on er nem at sætte på, og fælden passer stadig ind i alle standard-depoter. Derudover sikrer TrapMe Muse Add-on fælden, at musen bliver fanget på den rigtige måde, da denne add-on er designet til at sikre, at fælden klapper til trods for musens lette vægt (i sammenligning med en rottes vægt). Vores fælde er ikke bare som enhver musefælde – det er den stærkeste musefælde på markedet, og denne add-on er designet med henblik på at lede musen ind i fælden fra den rigtige vinkel, så man er sikret at musen dør hurtigt og humant hver gang. Med vores digitale TrapMe fælder, får du en alarm, hver gang der er fangst. Du får stadig alle de samme funktioner med fælden, så du fortsat kan bekæmpe bæredygtigt.
Vi vil fortsat tilføje produkter til vores platform, så du kan bruge samme platform til alle dine skadedyrsprodukter. Derved kan du få et samlet overblik over al aktivitet i alle fælder fra din rottefælde i kloakken til fuglealarmen i træet eller musefælden i skuret. Du kan sidde på kontoret og se status på alle fælder via computer, telefon eller Ipad og planlægge, hvilken fælde du skal tilse samt hvornår. TrapMes Online Portal hjælper dig med at have overblik, spare tid og planlægge din dag.
Hvorfor digitale fælder og overvågning?
Fordelen ved digitale fælder er at du kan analysere den indsamlede data på mange måder, hvad end du har brug for et overblik over situationen, at se på trends, lokationer, brug osv. Derudover har du altid et håndgribeligt bevis på, om det var en mus, rotte eller anden gnaver, der er blevet fanget. Et hurtigt blik på din telefon eller tablet giver dig mulighed for at planlægge din dag og tilse de fælder, hvor der er fangst. Gift og traditionelle fælder er stadig nyttige som en del af din værktøjskasse, men med digitale fælder og data, kan alle dine værktøjer bruges på en langt mere effektiv måde.
Digitale fælder er mere bæredygtige end andre værktøjer, og ved blot at skære lidt ned på mængden af gift, du bruger, kan du gøre din skadedyrsstrategi mere bæredygtig. Digitale løsninger til skadedyrsbekæmpelse vil dog aldrig kunne erstatte din viden og erfaring som tekniker. Dog vil det give dig flere ressourcer til at yde en tilfredsstillende service hos dine kunder. På TrapMe’s Online Portal kan du også give dine kunder tilladelse til at gå ind i systemet og følge udviklingen i processen. Dine kunder får derved mere indsigt i situationen, og det skaber et bedre samarbejde mellem jer.
Kilder:
- PCT – Online. (2020, march). https://www.pctonline.com/article/think-like-a-rodent/
- Pest Management UK. (2020, August). Investing in intelligent traps.
Recent Comments